Her ses en liste over hvilket udstyr, som er nødvendigt for at deltage på Figther distancen. OBS: Hold øje med denne liste, da ændringer kan forekomme. Opdateret 16/8-24
Alle deltagere skal medbringe følgende:
- Cykel – gerne MTB
- Cykelhjelm
- Løbesko – gerne med godt greb fx trail sko, men der vil også være noget løb på asfalt.
- Mad og drikke til løbet. (Der kan fyldes vand på ruten, men der kan være langt mellem vandposterne – et o-løb kan godt tage et par timer)
- Vindtæt jakke.
Obligatorisk udstyr til alle tider – hvert hold skal hele tiden have følgende med rundt på ruten:
- Førstehjælpudstyr – minimum kompressforbinding og alutæppe.
- Mobiltelefon pakket vandtæt (må KUN bruges til at tilkalde hjælp!)
- Minimum 2 stk vandfast skrivegrej
- 1 kompas
- Afhængig af vejret kan den vindtætte jakke være obligatorisk udstyr på hele ruten.
Obligatorisk udstyr må kun aflægges kortvarigt, hvis man er ved en disciplin, hvor det er nævnt. Det vil være hvis man skal svømme, klatre, sejle i kajak eller SUP (stand up paddling). Husk at det er holdets eget ansvar at afhente udstyret, før de løber videre! Kontrol af obligatorisk udstyr kan forekomme på ruten.
Anbefalet udstyr:
- Et ekstra Kompas
- Energi til hele løbet samt vandflasker til væske
- Rygsæk til væske og energi.
- Et par plastiklommer til kortet, hvis holdet skal i nærheden af noget vand.
- Vandtæt indpakning til indholdet i tasken. Kan være en frysepose eller en drybag. (Vi kan ikke love at tasken ikke bliver våd)
- Cykelreparationsudstyr fx pumpe og lappegrej.
Udstyr inden start:
Cykelsko, hjelm, kortholder, træksystem, cykelreparationsudstyr, vandflasker, påspændte cykeltasker og MINDRE tasker må placeres ved cyklerne inden start på eget ansvar.
Obligatorisk udstyr medbringes til start.
Det er ikke tilladt at have depoter eller modtage hjælp ude på ruten – dog må man gerne gå i supermarkedet eller lignende, da det er ens for alle.
Værdigenstande (bilnøgler og tilsvarende småting) kan afleveres holdvist i en pose ved indskrivningen.
Forbudt udstyr
- GPS-navigations udstyr og lignende (GPS ur til tracking er ok)
- Ure med adgang til at styre mobiltelefon (enten må uret blive hjemme eller også må telefonen være slukket) – ulovlig brug af mobiltelefon medfører diskvalifikation!
- Kortmateriale som ikke er udleveret af arrangøren