FORSVARETS MESTERSKAB 2022
DER ER PT IKKE PLANER OM ET FORSVARETS MESTERSKAB I ADVENTURERACE 2023, MEN HVIS DET ÆNDRER SIG BLIVER DET ANNONCERET HER PÅ SIDEN
Nordisk Adventure Challenge Silkeborg er i 2022 også Forsvarets årlige Adventure Race Mesterskab. Der vil blive kæmpet om ære og håneret på tværs af tjenestesteder – ja, vi opfordrer principielt til at udfordre hinanden på tværs af organisationer, således at vi kan stille så mange militære hold som muligt. Forsvarets medarbejdere kan stille op på henholdsvis:
- Figther-distancen (som er for begyndere)
- Challenge-distancen (som er for øvede)
Begge distancer kræver minimum 3 hold for at der kan oprettes en Forsvarsmesterskabsklasse.
Forsvaret deltager på lige fod med alle øvrige hold og kan stille op i de forskellige klasser i henholdsvis:
- Herre-klassen
- Dame-klassen
- Mix-klassen
Alle forhold er beskrevet på denne website – det er derfor vigtigt, at holdet sætter sig ind i den information, som racet afvikles under.
Ud over at konkurrere om medaljer til Forsvarets Mesterskab 2022, vil holdet ligeså indgå på den ordinære resultatliste og således også konkurrere med øvrige adventure race hold.
NÅR DU TILMELDER DIT HOLD skal du være opmærksom på følgende:
- Ved tilmelding er der en særlig kategori KUN for Forsvarets ansatte benævnt ”Forsvarets Mesterskab”.
- Ved ”Holdnavn” påfører man navn + hvilken distance man ønsker at deltage i – eks. “Center for Militær Fysisk Træning hold 1/Challenge”.
- Efterfølgende vælger man ”Forsvarets Mesterskab” som distance.
- Derefter tastes samtlige deltageres information (navn, email, postnummer, køn, fødselsdato) hvor man efter navnet påfører sit medarbejdernummer – eks. Mikkel Soelberg/208834.
For spørgsmål vedr. Forsvarets Mesterskab kontakt venligst Sara Almholt, email: FSK-C-MKS08@mil.dk eller mobil 25 55 90 15.
For spørgsmål vedr. selve racet kontakt venligst arrangøren, email: yetiacsilkeborg@gmail.com
Håber vi ses d. 3. september 2022 i Silkeborg!


